Hvis ikke du er den store læser (som mig), så kan du lytte til indlægget herunder:
Spoiler: Ja... men heller ikke helt.
Jeg har altid været ret sikker på, hvad jeg kunne lide. Ikke fordi jeg altid har haft styr på alt. Langt fra. Men jeg har altid haft en fornemmelse. Jeg har altid vidst, hvilke ting jeg blev draget af. Hvilke farver jeg stoppede op ved. Hvilke outfits jeg gemte billeder af. Hvilke små detaljer der bare føltes rigtige. Ikke fordi andre sagde, de var flotte. Men fordi jeg selv syntes det. Og jeg tror faktisk, det er en evne, vi nogle gange kommer til at miste lidt.
Evnen til at have sin egen smag. For vi lever i en tid, hvor det er meget nemt at finde ud af, hvad alle andre kan lide. Vi kan på få minutter se, hvad der trender, hvad der sælger, hvad influencere har på, og hvad tusindvis af mennesker har gemt på Pinterest. Og misforstå mig ikke. Jeg elsker inspiration. Men jeg tror også, der er noget ret fint i at stoppe op og tænke: "Ville jeg stadig elske det her, hvis ingen andre gjorde?" For det spørgsmål afslører faktisk ret meget.
Jeg tror ikke, originale mennesker nødvendigvis prøver at være originale. Faktisk tror jeg ofte, det er modsat. De prøver ikke så meget. De følger bare deres egen nysgerrighed. De går ned ad små spor. De finder noget, de elsker, og så undersøger de det. De kopierer ikke et helt billede — de tager en lille del og blander det med noget andet. Og pludselig bliver det deres.
Jeg tror, personlig stil fungerer lidt ligesom personlighed. Den bliver bygget langsomt. Af alle de små ting, du samler op gennem livet. Den film, du så 20 gange som teenager. Din mors gamle smykker. En ferie, hvor du blev forelsket i måden folk klædte sig på. En karakter fra en serie. En gammel sang. Et billede i et magasin. Alle de små ting bliver til sidst en samling af dig.
Og måske er det derfor, jeg altid synes, de mest interessante mennesker er dem, der ikke helt kan forklares. Dem, hvor man ikke kan sige: "Hun er sådan en type." Fordi hun ikke prøver at være en type. Hun prøver bare at være sig selv.
Jeg tror, vi nogle gange har lidt for travlt med at definere os selv. "Hvad er min æstetik?" "Hvad er min stil?" "Hvilken slags person er jeg?" Men måske behøver vi ikke altid sætte navn på det hele. Måske må vi bare kunne lide det, vi kan lide. Uden en forklaring.
Så hvis der er én ting, jeg håber flere begynder at gøre, er det at stole lidt mere på deres egen smag. Køb ikke noget kun fordi det trender. Men lad heller ikke være med at købe noget, fordi det ikke gør. Læs bøger ingen snakker om. Hør musik, der ikke passer til din "vibe". Indret dit hjem med ting, der har historier. Skift mening. Vær nysgerrig. Saml på små ting, der føles som dig. For originalitet handler måske ikke om at finde på noget, ingen nogensinde har gjort før.
Måske handler det bare om at sammensætte alle de små ting, du elsker på en måde, som kun du ville gøre.
Stop med at lede efter dig selv alle andre steder, vær din egen original
Spoiler: Ja... men heller ikke helt.
Jeg har altid været ret sikker på, hvad jeg kunne lide. Ikke fordi jeg altid har haft styr på alt. Langt fra. Men jeg har altid haft en fornemmelse. Jeg har altid vidst, hvilke ting jeg blev draget af. Hvilke farver jeg stoppede op ved. Hvilke outfits jeg gemte billeder af. Hvilke små detaljer der bare føltes rigtige. Ikke fordi andre sagde, de var flotte. Men fordi jeg selv syntes det. Og jeg tror faktisk, det er en evne, vi nogle gange kommer til at miste lidt.
Evnen til at have sin egen smag. For vi lever i en tid, hvor det er meget nemt at finde ud af, hvad alle andre kan lide. Vi kan på få minutter se, hvad der trender, hvad der sælger, hvad influencere har på, og hvad tusindvis af mennesker har gemt på Pinterest. Og misforstå mig ikke. Jeg elsker inspiration. Men jeg tror også, der er noget ret fint i at stoppe op og tænke: "Ville jeg stadig elske det her, hvis ingen andre gjorde?" For det spørgsmål afslører faktisk ret meget.
Jeg tror ikke, originale mennesker nødvendigvis prøver at være originale. Faktisk tror jeg ofte, det er modsat. De prøver ikke så meget. De følger bare deres egen nysgerrighed. De går ned ad små spor. De finder noget, de elsker, og så undersøger de det. De kopierer ikke et helt billede — de tager en lille del og blander det med noget andet. Og pludselig bliver det deres.
Jeg tror, personlig stil fungerer lidt ligesom personlighed. Den bliver bygget langsomt. Af alle de små ting, du samler op gennem livet. Den film, du så 20 gange som teenager. Din mors gamle smykker. En ferie, hvor du blev forelsket i måden folk klædte sig på. En karakter fra en serie. En gammel sang. Et billede i et magasin. Alle de små ting bliver til sidst en samling af dig.
Og måske er det derfor, jeg altid synes, de mest interessante mennesker er dem, der ikke helt kan forklares. Dem, hvor man ikke kan sige: "Hun er sådan en type." Fordi hun ikke prøver at være en type. Hun prøver bare at være sig selv.
Jeg tror, vi nogle gange har lidt for travlt med at definere os selv. "Hvad er min æstetik?" "Hvad er min stil?" "Hvilken slags person er jeg?" Men måske behøver vi ikke altid sætte navn på det hele. Måske må vi bare kunne lide det, vi kan lide. Uden en forklaring.
Så hvis der er én ting, jeg håber flere begynder at gøre, er det at stole lidt mere på deres egen smag. Køb ikke noget kun fordi det trender. Men lad heller ikke være med at købe noget, fordi det ikke gør. Læs bøger ingen snakker om. Hør musik, der ikke passer til din "vibe". Indret dit hjem med ting, der har historier. Skift mening. Vær nysgerrig. Saml på små ting, der føles som dig. For originalitet handler måske ikke om at finde på noget, ingen nogensinde har gjort før.
Måske handler det bare om at sammensætte alle de små ting, du elsker på en måde, som kun du ville gøre.