Hvis ikke du er den store læser (som mig), så kan du lytte til indlægget herunder:
I dag er det international venne-dag og det vil jeg gerne sætte et par ord på, fordi jeg har haft mange venskaber. Gode som dårlige, mange og få.
Der er noget ved venskaber, der ændrer sig, når man bliver ældre. Ikke fra den ene dag til den anden. Men stille og roligt. Næsten uden man opdager det. Da man var yngre, tror jeg mange af os havde en idé om, at mange venner betød, at man gjorde noget rigtigt. Jo flere beskeder. Jo flere planer. Jo flere mennesker omkring sig. Jo bedre. Som om antallet sagde noget om, hvor vellidt man var.
Men jeg tror, min definition af venskab har ændret sig meget med tiden. I dag vil jeg langt hellere sidde ved et bord med tre mennesker, hvor jeg kan være 100% mig selv, end være i et rum med tyve mennesker, hvor jeg føler, jeg skal spille en rolle. For der er en forskel på at kende mange mennesker. Og at have mennesker, der virkelig kender dig.
Jeg har altid haft mange bekendte. Mennesker jeg kan snakke med. Grine med. Have en hyggelig aften med. Og jeg elsker det. Jeg synes faktisk, det er ret smukt at møde mange forskellige mennesker gennem livet. Men mine helt tætte relationer? Dem kan jeg tælle på én hånd. Og det er jeg faktisk begyndt at se som noget ret særligt.
Jeg tror, der sker noget i 20’erne. Man begynder langsomt at mærke forskellen på de mennesker, der giver energi, og dem der tager den. De mennesker, du føler dig lettere efter at have set. Og dem, hvor du kommer hjem og føler, du har brugt hele aftenen på at være en version af dig selv. Ikke fordi de nødvendigvis er dårlige mennesker. Ikke fordi nogen har gjort noget forkert. Men nogle gange vokser mennesker bare i forskellige retninger. Og det er faktisk okay.
Jeg tror, vi holder fast i nogle relationer alt for længe, fordi vi tænker: "Men vi har jo kendt hinanden så længe." Og ja. Historie betyder noget. Minder betyder noget. Men længden på et venskab er ikke altid det samme som kvaliteten af det. Nogle mennesker er med dig gennem hele livet. Andre er med dig i en periode, hvor I havde brug for hinanden. Og det gør ikke relationen mindre ægte.
Jeg tror faktisk, et af de største tegn på at blive ældre er, at man stopper med at samle på mennesker. Og begynder at passe bedre på dem, man allerede har. Dem, der hepper på dig. Dem, der siger tingene ærligt. Dem, der kan sidde i stilhed med dig. Dem, hvor du ikke behøver forklare dig selv.
Så måske handler det ikke om at have den største venne-gruppe. Den travleste kalender. Eller flest mennesker at fejre fødselsdag med. Måske handler det bare om at have de rigtige mennesker omkring sig. Dem, der får dig til at føle dig mere som dig selv. Ikke mindre.
Jeg har alt for mange gange siddet i et fyldt lokale, men alligevel følt mig ensom. Men i takt med jeg er blevet ældre, har jeg skåret en del mennesker fra, som bare jeg bare ikke havde brug for i min hverdag.
Og i anledning af International Vennedag... Så tror jeg, jeg sender lidt ekstra kærlighed til mine få, men virkelig gode mennesker. For jeg har lært én ting: Et fyldt rum betyder ikke nødvendigvis et fyldt hjerte. Og tre rigtige venner kan føles som mere end tyve, der aldrig rigtig ser dig.
Jeg plejede at tro, flere venner betød bedre venner. (international vennedag)
I dag er det international venne-dag og det vil jeg gerne sætte et par ord på, fordi jeg har haft mange venskaber. Gode som dårlige, mange og få.
Der er noget ved venskaber, der ændrer sig, når man bliver ældre. Ikke fra den ene dag til den anden. Men stille og roligt. Næsten uden man opdager det. Da man var yngre, tror jeg mange af os havde en idé om, at mange venner betød, at man gjorde noget rigtigt. Jo flere beskeder. Jo flere planer. Jo flere mennesker omkring sig. Jo bedre. Som om antallet sagde noget om, hvor vellidt man var.
Men jeg tror, min definition af venskab har ændret sig meget med tiden. I dag vil jeg langt hellere sidde ved et bord med tre mennesker, hvor jeg kan være 100% mig selv, end være i et rum med tyve mennesker, hvor jeg føler, jeg skal spille en rolle. For der er en forskel på at kende mange mennesker. Og at have mennesker, der virkelig kender dig.
Jeg har altid haft mange bekendte. Mennesker jeg kan snakke med. Grine med. Have en hyggelig aften med. Og jeg elsker det. Jeg synes faktisk, det er ret smukt at møde mange forskellige mennesker gennem livet. Men mine helt tætte relationer? Dem kan jeg tælle på én hånd. Og det er jeg faktisk begyndt at se som noget ret særligt.
Jeg tror, der sker noget i 20’erne. Man begynder langsomt at mærke forskellen på de mennesker, der giver energi, og dem der tager den. De mennesker, du føler dig lettere efter at have set. Og dem, hvor du kommer hjem og føler, du har brugt hele aftenen på at være en version af dig selv. Ikke fordi de nødvendigvis er dårlige mennesker. Ikke fordi nogen har gjort noget forkert. Men nogle gange vokser mennesker bare i forskellige retninger. Og det er faktisk okay.
Jeg tror, vi holder fast i nogle relationer alt for længe, fordi vi tænker: "Men vi har jo kendt hinanden så længe." Og ja. Historie betyder noget. Minder betyder noget. Men længden på et venskab er ikke altid det samme som kvaliteten af det. Nogle mennesker er med dig gennem hele livet. Andre er med dig i en periode, hvor I havde brug for hinanden. Og det gør ikke relationen mindre ægte.
Jeg tror faktisk, et af de største tegn på at blive ældre er, at man stopper med at samle på mennesker. Og begynder at passe bedre på dem, man allerede har. Dem, der hepper på dig. Dem, der siger tingene ærligt. Dem, der kan sidde i stilhed med dig. Dem, hvor du ikke behøver forklare dig selv.
Så måske handler det ikke om at have den største venne-gruppe. Den travleste kalender. Eller flest mennesker at fejre fødselsdag med. Måske handler det bare om at have de rigtige mennesker omkring sig. Dem, der får dig til at føle dig mere som dig selv. Ikke mindre.
Jeg har alt for mange gange siddet i et fyldt lokale, men alligevel følt mig ensom. Men i takt med jeg er blevet ældre, har jeg skåret en del mennesker fra, som bare jeg bare ikke havde brug for i min hverdag.
Og i anledning af International Vennedag... Så tror jeg, jeg sender lidt ekstra kærlighed til mine få, men virkelig gode mennesker. For jeg har lært én ting: Et fyldt rum betyder ikke nødvendigvis et fyldt hjerte. Og tre rigtige venner kan føles som mere end tyve, der aldrig rigtig ser dig.