Jeg tror, vi bruger alt for meget tid på at prøve at ligne hinanden.

Jeg tror, vi bruger alt for meget tid på at prøve at ligne hinanden.
Hvis ikke du er den store læser (som mig), så kan du lytte til indlægget herunder:


Jeg elsker Pinterest. Jeg elsker mode. Jeg elsker at blive inspireret.
Men nogle gange tror jeg også, vi bliver inspireret så meget, at vi glemmer os selv.

Pludselig har alle den samme jakke. Den samme taske. Den samme frisure. Den samme beige lejlighed. Og den samme "clean girl"-æstetik.
Og misforstå mig ikke... Jeg elsker en god Pinterest-scroll klokken 23.47. Men jeg elsker endnu mere de piger, der tør gøre tingene på deres egen måde!!

Den sejeste pige i et rum er næsten aldrig hende med det dyreste outfit. Det er hende, der ser ud, som om hun har taget det på, fordi hun havde lyst. Hende med den lyserøde cardigan midt i november. Hende der stadig går med store hoops. Hende der har glimmer på en tirsdag. Hende der har en nøglekæde med alt for mange charms.

Man kan mærke, når folk klæder sig for sig selv og man kan også mærke, når de klæder sig for algoritmen....
Jeg har altid elsket ting, der havde lidt personlighed. Måske derfor elsker jeg stadig gamle modemagasiner, ikke fordi de er "in". Men fordi de minder mig om en tid, hvor mode handlede lidt mindre om regler og lidt mere om personlighed.

Hvis jeg måtte ønske én ting så ville det være, at flere piger turde købe den nederdel, de bliver glade af. Også selvom ingen andre går med den.
At tage de store solbriller på. At have en lyserød computer. At male neglene blå. At have femten charms på sin taske. At lade være med at spørge TikTok, om det stadig er moderne. For helt ærligt... Trends kommer og går. Personlighed går aldrig af mode.


Og så kom jeg til at tænke på..Hvis ingen kunne se dit outfit i dag... Ville du så stadig have taget det samme på?

 

Farverig krammer fra Rosa

Tilbage til News